Paul Klee (1870-1940). Blev i 1879 født ind i en musikalsk familie i Münchenbuchsee ved Bern. Hans mor var fra Schweiz, men i henhold til schweizisk lov, fik han farens tyske statsborgerskab. Han fik violinundervisning som barn, og forblev en dygtig violinist hele livet. Men i stedet for at vælge musikkens vej, vendtes hans interesse sig mod billedkunsten. Efter bestået eksamen fra kunstakademiet i München, udfører han en række kunstværker, som han senere præsenterer på udstillingen Der Blaue Reiter (Den blå rytter). I denne periode møder han kunstnerne Kandinsky og August Macke. Han rejser til Tunesien sammen med August Macke og Louis Moilliet i 1914. Hans oplevelse af lyset der, fik ham til at skrive: ‘‘Farven har fået taget på mig. Jeg behøver ikke længere at jage efter den. Farven og jeg er et. Jeg er maler.’’

Fra 1921 og frem til 1930 havde Klee en lærerstilling ved kunst universitetet Bauhaus. Fortsat inspireret af avantgarde, udfører PAUL KLEE markante og unikke kunstværker der bevæger sig fra det drømmeagtige til fantasi Han blev lærer på Düsseldorf kunstakademi fra 1931 og til nazisterne rensede ud efter magtovertagelsen i 1933. Han blev personlig forfulgt, indtil han drog til Schweiz, hvor han døde i 1940. Klee arbejdede med de fleste medier, som oliefarver, akvarel, blyant, tusch, forskellige trykmetoder – og kombinationer af disse. Han havde sin egen stil, som eksperterne fortsat finder vanskelig at placere. Han er blevet kaldt ekspressionist, kubist, surrealist men også naivist. Han skriver få teoretiske afhandlinger. PAUL KLEE dør i 1940 af en muskelsygdom i Muralto, Ticino, Schweiz